DEFRAGMENTUM


SCIENCE AND ART
English translation coming soon.


Vi rettede henvendelse til en gruppe danske fysikere som så ud til at arbejde med magnetisme i forskellige former.

Vi skrev således i vores henvendelse:

"… Men vi vil gerne fremlægge vores arbejder for danske fysikere i det forfængelige håb, at værkerne måske kunne inspirere fysikere og måske vise magnetiske fænomener i nye synsvinkler? Og vi ville være glade for nogle kommentarer om værkerne fra danske fysikere.

To forhold har især været overraskende: Det ene er, at den samme gruppe magneter genererer ret forskellige figurer når der genereres flere gange. Forskellene kan forklares med de små fluktuationer der opstår ved blandingen af jernspåner og fiksermiddel og ved selve eksponeringen.

En anden overraskende var det ”springende” magnetfelt, hvor feltet danner en bue. Det er ikke buen, der overrasker, men det, at alle magnetlinjerne samles i buen og ikke efterlader et almindeligt magnetfelt omkring buen.

Magnetlinjerne samler sig så at sige i et bundt. Lidt som en gnistbue mellem to kul-elektroder. Er det fænomen ét som fysikken er bekendt med? I så fald vil vi være taknemmelige for en forklaring. Ligesom vi er interesserede i oplysninger om tilsvarende frembringelser.
"

Vi modtog forskellige svar. Herunder et fra Professor Jakob Bohr, fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU), som skrev:

”Tak for jeres venlige brev og for folderen hvor de meget spændende kunstværker er afbilledet.

Jeres værker får mig til at tænke på magnetiske væsker hvor et relateret fænomen kan ses (søg på nettet på mangetic fluids). Jeres blanding kan tildels opfattelse som en meget sej væske i tidsrummet før fikseringen sætter ind.

Her er nogle få kommentarer til jeres text og spørgmål:

-a- De ret forskelige strukturer som opstår til trods for ens-stående magneter. I har ret i at dette kan være påvirket af fluktuationer fra blandingen, Selv tror jeg at fluktuationer i størkningen hvilket jo kan skyldes blandingen eller ydre factorer som eksponering, lys og varme kan vise sig at have en relativ stor effekt på dette.

-b- Magnet linerne samler sig i et bundt. Det er kendt, det skyldes en materiale egenskab man kalder permeabilitet, linerne samler sig i materialet som derfor gror mest ved de skarpe kanter og dermed giver anledning til en fraktal ligende struktur. Al et materialle kan holde på felt-linerne kendes fra transformatorer, antenner med ferritkerner, kraftige elektriske magneter hvor polerne er spidset til for at få en forstrækning af feltet i polernes gab.

Det kunne være rigtig spændende hvis i vil vise det frem for fysikere og matematikere. Jeg vil fundere lidt over hvad der ville være en god lejlighed. Jeg ser frem til at lære mere om hvad i går og laver med jeres kunst. Tillykke med værkerne.

Med venlig hilsen,
Jakob (Bohr), 11 feb 2019”


Vi svarede tilbage til Jakob Bohr:
Kære Jakob Bohr
Tak for svaret på vores henvendelse, på vores spørgsmål, og på de pæne ord om vores arbejder.

Du har selvfølgelig ret i, at det er en slags magnetiske væsker der opstår i de – ganske få – sekunder hvor materialet er flydende.

Vi har set videoer med magnetiske olier, og det har været rigtigt interessant at iagttage processerne. Men vi har ikke selv tænkt tanken og ikke indset lighederne.

For selv om lighederne er der, så er der også store forskelle. Olierne danner runde og ret bløde former, mens vores figurer ofte stritter spidst som tornede kaktus. (Hvilket vi gætter på skyldes jernspånernes størrelse og struktur).

De bundtede magnetfelter forbløffede, og vi er glade for at kunne viderebringe en forklaring.



Jakob Bohr svarede herefter:
” Kort svar, Olierne er ligevægtsformer mellem magnetiske kræfter, overfladespænding, og tyngdekraften hvorimod jeres strukturer er vækstformer, i - om jeg så må sige - fastfryser øjeblikkets vækst.

I er velkommen til at oversætte mine tekster og bruge dem i uddrag. ”


We sent the following to a number of physicists who, we assumed were supposed to work with magnetism:

"... we would be happy to receive comments on the works from Danish physicists. Two factors have been particularly surprising: the first is that the same group of magnets generates quite different shapes when generated several times. The differences may be explained by the small fluctuations that occur in the blending of iron chips and fixative and in the actual exposure.

Another surprise was the "jumping" magnetic field, where the field forms an arc. It is not the arc that surprises, but the fact that all the magnetic lines gather in the arc and do not leave an ordinary magnetic field around the arc. The magnetic lines gather so to speak in a bundle. A bit like a spark forming an arc between two coal electrodes. Is this a phenomenon that physicists are familiar with?

If so, we would be grateful for an explanation. Just as we are interested in information about similar creations. We hope that physicists at Danish universities might be interested in observing what we have produced. Based on the fact that our searches on the web have not resulted in similar images, and that we have to face the fact that perhaps we are the first to have produced such magnetic fields fixated in 3-dimensional shapes? …

Morten Bo Madsen from the Niels Bohr Institute Copenhagen University replied as follows:

... thank you so much for your letter with pictures of your beautiful sculptures - they are very inspiring to study.

I think I can explain why your bow looks like it does. The small pointed protrusions on the arc are no coincidence, but show that the magnetic field lines are actually "thinned" slightly as the distance from the source to the magnetic field increases. …